Byg nemt nye rum med skydedøre

Byg nye rum med skydedøre – det er let

Boligens planløsning er afgørende for, om den enkelt familie oplever, at boligen passer. Med skydedøre er den ikke låst fast.

Skydedøre er ikke ’bare’ en oplagt løsning til garderobeskabet. Det er både let og fleksibelt at bruge skydedøre til at skabe nye rum i boligen.

Luk af mellem køkken og stue
Et stort køkkenalrum i åben forbindelse med en stue er ’et must’ i mange moderne boliger. Her er der både plads til madlavning, lektielæsning, strygning og ungdomsfester. Men det er ikke altid lykken, at der sker mange ting på én gang i et stort rum. Det kan også være rart for alle parter at kunne lukke af mellem køkken og stue, når ungerne vil se fjernsyn i stuen, mens emhætte og køkkenmaskiner er i gang i køkkenet. Det er let at gøre med en skydedørsløsning. Hermed får familien både det bedste fra det gammeldags lukkede køkken og fra det store, åbne køkkenalrum.

Drømmen om viktualierum
Mange drømmer også om et genopfinde bedstemors viktualierum til opbevaring af alt fra dåsetomater til køkkenmaskiner. Det behøver ikke indebære, at mureren og tømreren rykker ind i to uger for at bygge et helt nyt rum fra bunden. Måske er der et indhak ved køkkenet, som kan blive til et viktualierum ved hjælp af skydelåger? Eller en endevæg i køkkenet eller bryggerset, hvor der er plads til at lave et viktualierum ved hjælp af en skydedørsløsning?

Stor stue og hyggekrog
En hyggelig stue til hverdag er ikke nødvendigvis en balsal. Det kan være enden af stuen, hvor der fx er en smuk udsigt, og den hyggelige sofa står. Eller området, hvor børnene har slæbte deres legetøj ind. Her kan skydedøre markere den lille stue i den store stue. Og når der er brug for det, så kan der igen åbnes helt op.

5 nye rum med skydedøre

    • Hvorfor drømme om et viktualierum, når det let kan blive til virkelighed med skydedøre?
    • Det store køkkenalrum kan deles op med skydedøre, så der fx bliver ro til at lave lektier, mens der er gang i køkkenmaskinerne
    • Et hjemmekontor behøver ikke optage meget plads. Det kan indrettes i en skydedørsgarderobe, hvor en skriveplade trækkes ud. Eller måske er der plads til at lave et minikontor for enden af stue eller gang – blot skærmet af med skydelåger?
    • Børn elsker at lege sammen, men det kan også være rart at kunne dele et stort børneværelse op med en skydedørsløsning, så der let kan blive to separate værelser
    • Giv plads til teenageren. Lav en eller flere fleksible vægge med skydedøre i forbindelse med et værelse, så pladsen let kan udvides eller indskrænkes

Har du brug for vejledning?

Kontakt KA Kundeservice på tel.: 76 72 15 00 eller på e-mail: [email protected].
Vi er klar til at hjælpe dig.
Mandag – torsdag kl. 9.00 – 16.00  /  Fredag kl. 9.00 – 15.00 

Else Rumler
Inge Vind Nielsen
Lisbeth Kaspersen
Lisbeth Kaspersen
Maggi Bilde Schröter
Maggi B. Schröter
Veronica Klasson
Carina Hjort Madsen
Carina Hjort Madsen
Sonja Grundahl Larsen
error:
Scroll to Top